Forstå dit ADHD-barns hjerne
- Dorthe Fynbo Thorning
- 20. nov.
- 3 min læsning
Opdateret: 1. dec.
ADHD i sin kerne
ADHD kan bedst beskrives som en forstyrrelse i selvregulering og eksekutive funktioner. Det er altså ikke et spørgsmål om vilje, dovenskab eller manglende motivation, men en neurologisk udviklingsforsinkelse i de mentale systemer, der styrer planlægning, impulskontrol, følelsesregulering, fokus og vedholdenhed.
Hvad er eksekutive funktioner?
Eksekutive funktioner er hjernens “dirigent” – de mentale processer, der hjælper os med at styre adfærd, opmærksomhed og følelser hen mod et mål.
De omfatter:
Arbejdshukommelse: at holde fokus og huske, hvad man er i gang med
Inhibition: at styre impulser og kunne vente på belønning
Planlægning og organisering: at strukturere opgaver og komme i mål
Emotionel kontrol: at regulere følelser og reaktioner
Kognitiv fleksibilitet: at skifte spor, tilpasse sig og tænke fleksibelt
De her funktioner er først fuldt udviklede omkring 25–30-årsalderen. Hos børn og unge med ADHD er udviklingen 25–40 % langsommere. En 13-årig kan derfor fungere eksekutivt som en 9–10-årig.
ADHD set gennem Barkleys teori
Russell A. Barkley beskriver to centrale sæt af vanskeligheder:
1. Hyperaktivitet og impulsivitet
Uro i kroppen, afbrydelser, hurtige følelsesudbrud, problemer med at vente og impulsiv handling.
2. Uopmærksomhed
Svært ved at fastholde fokus, manglende vedholdenhed, let distraherbar, problemer med arbejdshukommelse og lav evne til at overvåge egen indsats.
I praksis betyder det udfordringer med at:
fastholde en opgave, der tager tid
arbejde målrettet mod fremtidige mål
huske, hvad man var i gang med, hvilket gør, at man hopper mellem opgaver
Det er ikke motivationen, der mangler, men evnen til at omsætte viden til handling i nuet.
Hjernen bag ADHD
Forskning viser flere tydelige forskelle i hjernens udvikling og aktivitet:
Præfrontal cortex er ofte 3–10 % mindre.
Aktiviteten i eksekutive netværk er 10–25 % lavere.
Udviklingen er forsinket med 2–3 år.
Der er ubalance i signalstofferne dopamin og noradrenalin, som er afgørende for opmærksomhed, belønning, følelser og vedholdenhed.
Områder som hippocampus, hypothalamus og amygdala fungerer anderledes, hvilket påvirker hukommelse, stressrespons og følelsesregulering.
Det er især fire netværk, der er påvirket:
“What”-netværket: valg af handlinger og regulering af adfærd
“When”-netværket: timing, rækkefølge og tidsforståelse
“Why”-netværket: motivation og følelsesstyring
Selvmonitorerings-netværket: evnen til at vurdere, om man er på sporet
De syv eksekutive funktioner ved selvregulering
Kort beskrivelse af de syv selvrettede funktioner, som tilsammen skaber evnen til at styre sig selv:
Selvrettet opmærksomhed
Hæmning (selvbeherskelse)
Nonverbal arbejdshukommelse – selvrettet sansning
Verbal arbejdshukommelse – selv-tale/indre dialog
Selvrettede følelser – følelsesregulering
Selvrettet motivation – at holde målet levende
Selvrettet leg – mental leg, kreativ problemløsning og fleksibel tænkning
Disse funktioner bruges hver dag til at planlægge, organisere, regulere følelser og holde sig selv i gang. Det er præcis her, mennesker med ADHD er udfordret.
Motorvejs-metaforen
Forskellen kan forklares sådan:
Hos personer uden ADHD er der en hurtig motorvej mellem viden (baghjernen) og handling (forhjernen).
Hos personer med ADHD er motorvejen smallere, langsommere og mere ujævn – nogle gange når beskeden aldrig frem.
Derfor ved børn og unge med ADHD, hvad de skal gøre – men kan ikke gøre det i situationen.
Konsekvenser – og hvad vi kan gøre
Hvis ADHD er en udfordring i selvregulering, skal støtten målrettes det:
Tilpas krav til eksekutiv alder, ikke biologisk alder.
Eksternalisér viden: visuelle to-do-lister, struktur og tydelige tidsrammer.
Bryd opgaver ned i små, overskuelige skridt.
Indbyg hyppige belønninger og positiv motivation.
Brug pauser, fysisk aktivitet og korte meditationer til at lade hjernen op.
Arbejd med barnets motivation og følelse af mestring.
Giv støtte i situationen, hvor adfærden skal udføres – ikke kun gennem samtaler før og efter.
Afsluttende hovedpointe
ADHD handler ikke om dovenskab eller dårlig opdragelse. Det handler om en dokumenteret neurologisk forsinkelse i selvregulering og eksekutive funktioner.
Vores opgave som voksne er ikke at sænke forventningerne, men at give barnet de rette redskaber, strukturer og rammer, så de kan lykkes, udvikle sig og opleve færre nederlag.
Gode redskaber til forældre:
Brug zone for nærmeste udvikling:
Forventninger og udviklingsalder ‒ refleksion i konkrete situationer
Udfyld som forældre dette ark og så et større overblik over jeres barns udvikling.