Konflikthåndtering i hverdagen - hvad skal du gøre?

Håndter uden at eskalere

Low arousal er et godt håndværk til både forældre og lærere, da det giver os redskaber til hvordan vi kan håndtere svære situationer uden at eskalere dem. 

De 3 faser i en konflikt

1. Optrapningsfasen

Når barnet presses eller bliver trigget af en situation, forsøger det at opretholde selvkontrollen, så der ikke opstår kaos. Når dette sker, vil barnet bruge forskellige strategier som: 

·      At nægte

·      At lyve

·      At trække sig væk 

·      At spytte eller slå

·      Selvskadende adfærd (f.eks. slå sig selv i hovedet)

·      Komme med trusler og skældsord

Kontrolprincippet: Man skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde. Når barnet ikke har kontrol, kan det ikke samarbejde. 

Hvad skal du undgå at gøre:

·      Samtaler midt i konflikten

·      Irettesættelser og grænsesætning

·      Straf og konsekvenser

Hvad skal du gøre i stedet:

·      Fokus på low arousal

·      Dæmp de store følelser – tal roligt, undgå stress

·      Undgå dominerende øjenkontakt

·      Tal roligt uden kæbespændinger

·      Giv dig god tid, det mindsker stressen hos både dig selv og barnet

·      Gå baglæns, når barnet går væk fra dig (pas på afstanden)

·      Stil krav og tag så et skridt tilbage 

·      Sæt dig ned, vis ro

o   Accepter situationen som den er lige nu. Fokus på at der er god tid og ingen stress, f.eks. “Vi når ikke bussen og det er ok”. 

o   Undgå at markere dig fysisk, sid blot ved siden af og tiltrækker ikke yderligere opmærksomhed.

·      Afled og flyt fokus.

o   Afled barnet og få dem på den måde igennem en svær situation. Få dem til at grine eller tænke på noget andet. 

·      Anvis videre, skab på den måde en ramme omkring situationen. Forklar roligt hvad barnet skal, ikke hvad det IKKE skal. ADHD-børn har ofte svært ved impulskontrol og kommer derfor ofte til at gøre det du siger.

2. Kaosfasen (når skaden er sket og barnet er i affekt): 

·      Ingen magtanvendelse

·      Vent! Tid og ro virker bedst

·      Fjern publikum, hvis der er andre så få dem ud af rummet

·      Undgå berøring medmindre det er absolut nødvendigt

o   Hvis barnet tager fat i dig, så slap af

o   Vold og greb skal ofte afledes ved at slappe af i den kropsdel, som barnet tager fat i

·      Hvis fysisk indgriben er nødvendig (nødsituationer):

o   Følg barnets bevægelse. Hold f.eks. fast i den arm/ hånd, som barnet forsøger at slå dig med og brug bevægelserne 

o   At holde fast i barnet øger blot adrenalinen og eskalerer situationen. Medbevægelse forbrænder derimod adrenalin, så følg barnets bevægelser. Slip aktivt efter få sekunder

3. Nedtrapningsfasen (efter en konflikt):

·      Skab ro og afstand til barnet, lad det komme sig i eget tempo 

·      Lad barnet komme tilbage, når det er klar

·      Ryd op. Hvorfor tænker du nok? Skal barnet ikke selv gøre det? Nej, ikke nu: I skal hurtigst muligt tilbage til det normale

·      Afled videre til ny aktivitet, hvis det tager for lang tid for barnet at komme ud af situationen 

o   OBS: Man kan kun betinge aktiv adfærd. Det vil sige, at en kop te og en rolig snak, efter, at et barn f.eks. har smidt med møblerne, ikke belønner barnets dårlige adfærd. Derimod belønner det barnet for at finde roen igen.

Grundprincipperne er:

1	Barnet gør altid det rigtige, hvis det kan.
2	Tag ansvar – ikke kontrol.
3	Dæmp konflikter frem for at optrappe.
4	Tilpas krav til evner.
5	Skab tryghed og forudsigelighed.
6	Evaluer og lær – ikke straffe.