Kort og godt om ADHD

ADHD – Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Når et menneske har ADHD, handler det derfor ikke om opdragelse, moral eller manglende vilje.

Det er ikke et spørgsmål om at tage sig sammen, og det er heller ikke et motivationsproblem.

ADHD er i høj grad arveligt og hænger sammen med, hvordan hjernen regulerer opmærksomhed, energi og handling. Vanskeligheden ligger altså ikke i evnen til at forstå, tænke eller lære. Den ligger i evnen til at styre og organisere sin adfærd over tid. Altså i at få gjort det, man egentlig godt ved, man skal.

Her spiller de eksekutive funktioner en central rolle, og man kan man tænke på dem som hjernens styringssystem. Disse funktioner hjælper os med at komme i gang med opgaver, holde fokus, planlægge vores tid, skabe overblik, regulere følelser og afslutte det, vi er begyndt på.

En måde at tydeliggøre det på er ved at tænke hjernen som et orkester. Instrumenterne repræsenterer viden, talent og potentiale. Dirigenten repræsenterer reguleringen. Hos mennesker med ADHD fungerer instrumenterne ofte rigtig godt, men dirigenten kan have svært ved at styre tempo, timing og prioritering. Og netop dirigenten er afgørende i f.eks. skolesammenhæng, hvor det forventes, at børn kan planlægge deres arbejde over tid, holde fokus gennem længere arbejdsprocesser og regulere sig selv undervejs.

Når man har ADHD, vil vanskelighederne typisk falde inden for to hovedområder:

Hyperaktivitet/impulsivitet og uopmærksomhed:

Hyperaktivitet og impulsivitet kan vise sig som kropslig uro, rastløshed, tendens til at afbryde eller tale meget. Nogle oplever også, at tankerne hele tiden bevæger sig videre til noget nyt. Det kan gøre det svært at vente, holde igen eller tænke konsekvenserne helt igennem, før man handler.

Uopmærksomhed kan vise sig ved, at det er svært at holde fokus over længere tid, bevare overblikket eller holde fast i en opgave, når den bliver lang eller kompleks. Mange bliver let distraheret, både af omgivelserne og af deres egne tanker.

Disse to hovedområder kan påvirke den enkelte på forskellig vis og der er derfor tre diagnostiske præsentationer, som ADHD-diagnosen kan falde indenfor:

1.     ADHD: overvejende uopmærksom præsentation

2.     ADHD: overvejende hyperaktiv/impulsiv præsentation

3.     ADHD: kombineret præsentation.

Det, der tidligere blev kaldt ADD, svarer nu til ADHD: overvejende uopmærksom præsentation.

Ved denne type er hyperaktiviteten ikke fraværende, men ofte indre og kognitiv snarere end motorisk.