top of page

Mere end viden

Metaskills og fremtidens uddannelse

I gang
Kontakt for tilbud
På den enkelte uddannelsesinstitution

Ledige pladser


Servicebeskrivelse

Hvad skal unge egentlig lære i dag? Hvilke kognitive opgaver skal mennesker løse i fremtiden, når kunstig intelligens overtager stadig flere af dem? Og hvordan forbereder vi unge på et arbejdsliv, vi endnu ikke kender? Med generativ AI har vi store mængder viden lige ved hånden. Det stiller nye krav til vores evne til at forstå, vurdere og anvende den. Vi skal kunne bearbejde dette råmateriale, forbinde det med det, vi allerede ved, og bruge det til at skabe noget nyt. Skoler og uddannelsesinstitutioner skal derfor give børn og unge et solidt fagligt fundament og lære dem at bruge det. Det handler om at kunne stille spørgsmål, fastholde og sortere i viden, fordybe sig og vurdere information kritisk. Det handler også om at samarbejde med andre, tage initiativ og udvikle nye idéer. Tilsammen hjælper disse færdigheder unge med at finde mening og retning i komplekse sammenhænge og i en foranderlig verden. Med inspiration fra det skotske rammeværktøj for fremtidens færdigheder (metaskills) tager vi på dette kursus udgangspunkt i tolv metaskills eller metafærdigheder, samlet i tre områder: Tænkning og skaberkraft: handler om at stille spørgsmål, undersøge muligheder og udvikle nye idéer. Det handler også om at vurdere information kritisk og finde mønstre og sammenhænge i det komplekse. Her arbejder vi med nysgerrighed, kreativitet, kritisk tænkning og meningsdannelse. Selvregulering og handlekraft: handler om at fastholde opmærksomheden, håndtere forandringer og tage initiativ. Det handler også om at kende sig selv, overveje sine valg og tage ansvar for sine handlinger. Her arbejder vi med fokus, tilpasning, initiativ og integritet. Samspil og fællesskab: handler om at lytte, udtrykke sig og samarbejde med mennesker, der tænker og handler forskelligt. Det handler også om at forstå og regulere sine følelser, motivere andre og tage ansvar for fællesskabet. Her arbejder vi med kommunikation, samarbejde, følelsesregulering og ledelse. Vi har på dette kursus fokus på at vise, hvordan disse metafærdigheder kan udvikles som en integreret del af den almindelige undervisning. Målgruppe: Bogen henvender sig til lærere og pædagogisk personale i udskolingen, på STX, HHX og HTX samt på erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser. Den kan også indgå som inspiration i udviklingen af undervisning på den kommende EPX, hvor praktisk og teoretisk undervisning skal forbindes. Samarbejde med Katja Davis


Kontaktoplysninger

20612266

dorthe.fynbo@gmail.com

Råhøjvænget 53, Viby, Denmark


bottom of page